Bøger

BØGER

 

Pressebureauet Silkeborg oprettede i 2006 eget forlag og udgav bogen "As time goes by" om Jazzorkesteret Bourbon Street Jazzband. Året efter fulgte bøgerne "Takter og Toner" om Silkeborg Kammerorkester samt "Livet på Bent J. - såvidt jeg husker" af Jørn Okbo, en bog om det legendariske jazzværtshus i Aarhus. Herudover har Pressebureauet Silkeborg været medudgiver af fotobogen "Til Lands og til vands i Silkeborg" om Riverboat Jazz Festival.

 

I andre sammenhænge har Pressebureauet Silkeborg været fødselshjælper til en række bogudgivelser i samarbejde med forfatterne og Silkeborg Bogtryk. Det gælder blandt andet "Kamp må der til" af tidligere folketingsmedlem Christian Kelm-Hansen, "På Vester Kejlstrup Mark" af Vagn Lihn og "Gennem ild og vand" af Werner Sparsø Pedersen.

 

Pressebureauet Silkeborg har leveret tekst til en række lokalhistoriske bøger som "Noder og Unoder i Silkeborg" om musiklivet i Silkeborg gennem 150 år, "Flyttemand Svendsen - familien og forretningen" og "Gl. Skovridergaard - fordybelse og velvære". I flere tilfælde har Pressebureauet Silkeborg desuden stået for layout og produktion i samarbejde med Silkeborg Bogtryk.

 

Sammen med museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen har Kurt Balle Jensen fra Pressebureauet Silkeborg skrevet bøger som "Silkeborgs Rødder", "Michael Drewsen", "Alderslyst - fra sandmark til by", "Århusbakken - Mennesker og fortællinger" samt en række jubilæumsskrifter.

 

SITE-MAP / Pressebureauet Silkeborg, Christian 8. Vej 12,1, 8600 Silkeborg, Tlf. 86 82 48 11, Fax: 86 81 50 01, Email: mail@ps-presse.dk